Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Regnbuemøder
  • Pride
    • Copenhagen Pride Parade 2019
  • Webshop
  • Kalender
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Skriv til os
Regnbuemøde hos Bellahøj 21st Barking
Regnbuemøde hos Bellahøj 21st Barking

Regnbuemøder

På et Regnbuemøde bruger vi et par timer på at lege og snakke, samtidig med at vi fordyber os lidt i seksualitet, kærlighed og kønsidentitet.

Til spejder snakker vi om tingene, og til spejder er der plads til alle – det er nogle af de ting de fleste af os ser som selvfølgeligheder. Samtidig er dét hele grundlaget for Regnbuespejder, og dét vi forsøger at gøre til sandhed, når vi besøger din spejdergruppe, og holder et Regnbuemøde for jeres Trops-, Seniorspejdere eller Ledere.

Spejder er verdens største fællesskab af og for unge. Millioner af børn og unge verden over bruger spejder til at dyrke fællesskab og friluftsliv, og samtidig lære mere om sig selv og andre mennesker end de fleste. Som ung spejder udvikler man, som alle andre, sin seksualitet og identitet, og mange får også sin første kæreste blandt spejderne.

De fleste af os ved heldigvis, at seksualiteter, identiteter og kønsopfattelser er lige så forskellige som mennesker, men det er ikke os allesammen der ved hvordan man lige forholder sig, den dag et menneske vi møder, kender eller holder af, viser sig at have en seksualitet eller en kønsidentitet som er anderledes end de flestes, eller ikke er som vi forventer. Heller ikke hvis det menneske viser sig at være en selv.

Det er der ikke noget mærkeligt eller forkert i. Emnerne er dybe og tunge, og ikke så mundrette at fordybe sig i på egen hånd, og det er nemt at komme til at gå glip af nogle nuancer eller vigtige pointer, hvis ikke man har nogen at støtte sig til.

Dét prøver vi at gøre på et Regnbuemøde. At sørge for at sætte de tunge emner på dagsordenen, på en måde så det er sjovt og hyggeligt, uden at det går ud over refleksion og fordybelse. Spejder skal gerne være et trygt sted for alle, så der netop er plads til at snakke om tingene. Og når vi forstår hinanden, er det meget nemmere at være sikre på, at der rent faktisk er plads til alle.

Har du eller nogen du kender lyst til eller brug for et Regnbuemøde? Så skriv til os, og få besøg på et af jeres almindelige spejdermøder.

Kontakt

Regnbuespejder
Kratvej 43
2760 Måløv
Danmark

28 18 20 24
kontakt@regnbuespejder.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo